fbpx

De vigtigste metrics i din email marketing

Email marketing har været dødt.i mange år, siges det. 

Alligevel investerer virksomheder og især B2B virksomheder mere og mere i at bygge en subscriber list. Hvorfor? 

Det er der et par forklaringer på. 
Et af dem er iOS 14,5, som bekendt har gjort det svært at spore effekten bl.a. din social media annoncering og attribueringen til den. 
En anden er, at det er owned media. Altså, du skal ikke betale for en eksponering på samme måde som med Facebook. Her betaler du (som regel) en flat fee for adgang til dit ESP og så kan du basically sende så mange mails, du har lyst til. 

Når du går i gang med email marketing, så skal der selvfølgelig kigges på tal og data som med alt muligt andet.

Her kommer der en gennemgang af de vigtigste metrics, du skal holde øje med for at vurdere din email marketing. Disse metrics er i en B2B kontekst – er du B2C, så er det nogle andre der gælder. 

Metric 1: Open rate

“Men, Frederik, er open rate ikke bare det samme som visninger på LinkedIn?” 

Mja, mjo, kan du måske godt argumentere for, men jeg vill dog alligevel mene, at en visning på LinkedIn er passiv, hvor en åbning af en email er aktiv. Og jo, der er med garanti også mange, som åbner udelukkende for at slippe af med en ulæst mail og bagefter blot arkiverer mailen. 

Men open rate kan være en rigtig fornuftig indikator for din engagement fra din liste. Der er lidt forskellige benchmarks baseret på industri, men vi er glade, hvis vi får mellem 25% og 30% open rate. 

Du kan bruge den, når du split tester dine emails til at finde ud af, hvilke headline der fanger opmærksomheden bedst. 

Det er en meget kvantitativ metric, og den siger ikke særlig meget om kvaliteten af de opens, du får. 
Eksempelvis, hvis du får 35% open rate, men ingen clicks eller replies (hvis du ønskede det), så var emailen måske mindre god. 
Før man kan sige noget om det, så er det nødvendigt at kende konteksten. 

Metric 2: Click rate

Metric 2 er click rate. Det er også lidt en af de der ‘det kommer an på’-metrics, fordi hvis du ikke har links i din email, så er det jo irrelevant at kigge på det. 
Men som udgangspunkt går jeg ud fra, at du gerne vil have dine læsere til at foretage sig et eller andet. Et klik til et blogindlæg, til en landingsside, til en kontaktside eller en prisside eller noget i den retning. 

I forhold til vores lead scoringsmodel, så er et link click selvfølgelig også mere værd end åbning af en email. 

Et click er endnu mere aktivt end åbningen af en email. 
Det kan desuden være med til at fortælle dig, hvilket content dine subscribers synes er fedt. Hvis din click rate er høj på links til artikler om How to guides men lav på artikler, hvor du taler om trends indenfor din branche, så kan det også give et indblik i, hvad dine subscribers gider læse. 

Metric 3: Click to open rate

I virkeligheden en slags kombination af de sidste to. Hvor stor en andel af dem, som åbner klikker også. Den er fed at holde øje med af de samme årsager som, hvorfor vi skal holde øje med click rate. Denne giver bare et relativt tal.

Derudover kan det være med til at give en indikation af, om det er de rigtige personer, som åbner emailen. 

Metric 4: Unsubscribe rate

Hvis du ikke får nogle unsubscribers, så er du ikke aggressiv nok i din email marketing. Så simpelt kan det siges. 

Dem, som unsubscriber havde formentlig ikke tænkt sig at købe alligevel. Så du skal ikke være ked af det over dine unsubscribers. 

Det siges, at din unsubscribe rate gerne må ligge mellem 0,5% og 1%. 

Du kan selvfølgelig også benytte dig af unsubscribe rate til at finde ud af, hvor der ligger et point of failure. Hvis du igen og igen kan se, at det er den samme email, som skaber unsubscriptions, så kunne det godt være noget, der skulle kigges ind i.
Hvad er det, som gør, at du får alle disse unsubscriptions lige på denne mail? 
Er den for sælgende? Er den for plat? Er den irrelevant?

Metric 5: Reply rate

Den her er værd at holde øje med især for B2B virksomheder, da kunderejserne ofte er lange og fragmenterede, så henvendelserne kan lige så nemt komme fra et svar på en email, som det kan komme fra en henvendelse på hjemmesiden eller fra et opkald. 

Vi anbefaler derfor altid at gøre det lige til for virksomhederne på vores B2B Lead Pilot at opfordre til det. Det kan være en så lille ting som at sætte afsender på mailen – altså en rigtig person, ikke bare virksomheden. Det er med til at øge reply rate, bare fordi det føles mere personligt. 

Derudover kan vi komme med en opfordring til at svare eller simpelthen sige, at vi ringer til dem i morgen eksempelvis. Når vi gør det oplever vi tit, at vi får svar og folk skriver oftest, at lige i morgen passer dårligt og så foreslår de selv et tidspunkt. 

Kvalificerer du til B2B Lead Piloten? Find ud af det her.

Aber dabai: iOS 15

Apple udkommer med en iOS 15 en gang i efteråret 2021, og det kommer til at hæmme vores email marketing. Det er en del af deres privacy korstog. 

For de ca 45%, som bruger Apples mail klient i Danmark, kommer det til at betyde, at de skjuler IP’en og derfor gør, at vi ikke længere kan spore deres adfærd på netten. 
Det betyder også, at vi får svært ved at tracke på opens, fordi den lille pixel, der medsendes emails og som gør, at man kan spore opens, ikke længere bliver sendt med. 

Derudover kommer der også en funktion, som hedder Hide My Email. Den funktion gør, at når man tilmelder sig noget i Safari browseren, så giver Apple dig muligheden for at generere en ‘one-time-skralde email’, som du kan bruge, når du tilmelder dig, og så vil mails sendt til skralde-emailen blive videresendt til din rigtige email. 

Så det kommer til at drille os en lille smule på rigtigheden af ting som opens og potentielt også på location tracking. Men har du den rigtige email og bruger den som identifier, så burde lead scoring og marketing automation langt hen ad vejen stadig være en mulighed. 

Få adgang til vores B2B Lead Pilot og sæt turbo på jeres online lead generering og få flere og bedre kundemøder.
Start med en gratis analyse.

Frederik Saabye
CEO & Founder

Leave A Comment